2. rejsebrev i New Zealand

 Nu er der kun en uge til jeg skal hjem til lille Danmark igen. Jeg glæder mig utrolig meget men det bliver også lidt mærkeligt, da det hele jo er overstået, da jeg skal sige farvel til alle de mennesker jeg har mødt på min vej, og nogen som har betydet utrolig meget for mig og da vi har fået en hverdag her i New Zealand. Tanken om ikke at vågne op og se på de smukke og hypnotiserende bjerge, der kan få et hvert menneske til at gå i drømmeland, da denne rejse har været en livs oplevelse, da det næsten er 1 år siden vi vidste at vi ville til New Zealand og det hele nu er slut og da pengene er brugt op, så der ikke er andet at gøre.  Det der også er lidt ærgerligt at skulle tage hjem lige nu er, at det jo er sommer her i New Zealand i december, januar og februar, og jeg tager hjem i mitten af januar, men vi har da heldigvis fået noget af sommeren med. Lige nu da jeg sidder og skriver dette i januar måned er det ca. 25 grader i skyggen.  

Vi har ikke oplevede flere af New Zealands natur kræfter, men der har været flere jordskælv, kraftig regn og blæst, men ikke omkring os. De par gange jeg har været på nord øen efterfølgende har vi taget et fly, da det går meget hurtigere, og er mere smertefrit, men dog meget dyrt. Billetterne har ligget fra ca. 140 doller til 300 doller alt afhængig af hvilke dag, tidspunkt og bestemt hvilken dato, vi har fløjet. Den dyreste tid er i sommer perioden.

 Det har været rigtig godt at finde det lille hus for os selv, og ikke at skulle være hos familien. Det har bestemt gjort at vi kunne nyde det noget mere, og gøre hvad vi havde lyst til, føle os mere hjemme, og få en normal hverdag her i dette land. Vores husleje har været på 200 doller (ca. 800kr) om ugen for huset, stort set alle der lejer huse betaler ugeligt, men efterfølgende har vi fundet ud af, at man kan leje større huse for en mindre pris hmmm… når men sådan er det vel, når vi ikke skulle leje huset mere end lige knap 4 måneder.  

Det har været utrolig godt at have en bil i dette land, da det ville ha været helt umuligt at komme rundt uden, med mindre man vil blaffe sig rundt som der er mange rygsæksrejsende der benytter sig af, i sommer perioden. Men når man bor her er det en god ide at købe en bil. Vi har været heldige at købe en bil til 500 doller, hvor der skulle laves lidt på. Men ellers kan man godt finde en god bil fra 900 doller og opefter. En god ide er at købe en bil man kan sove i, men der er også masser af Backpacker steder i New Zealand. Det koster ca. fra 23 doller og opefter pr. nat, hvis man har et Backpacker kort, som hedder BBH club card, som er nemt at få fat i og godt at have, så der ikke er nogen steder der snyder en med priser og da man med kortet får en Backpacker bibel, hvor man kan se alle stederne og priserne i hele New Zealand. Man kan også gå ind på deres hjemme side og finde informationer, www.bbh.co.nz.   

 Ud over dette har det været en utrolig oplevelse, at have mulighed for arbejde i et andet land med sin uddannelse, for at se om der er forskelle fra det, man er vant til i Danmark. Jeg vil helt klart anbefale det, da det har givet mig en masse både på det personlige og faglige.  

 

Kultur

Her i New Zealand er der mange forskellige kultur grupper, da alle nationaliteter stort set er velkommende her i landet. Sådan virker det i hver faldt, da næsten lige meget hvem man kommer i snak med er enten hel eller halv fra et andet land, som er flyttet her til, blevet gift osv. men den gruppe der oprindelig stammer fra New Zealand er Maori gruppen, men der er kun ca. 15 % i New Zealand som kan kalde sig Maori, og det må man hvis man har 30 % Maori i blodet. Det er utrolig spænende at høre og lære om denne kultur. Vi har bestemt gjort hvad vi kunne for det, ind til videre, da vi har en rigtig god ven som er fuldblods Maori. Han har fortalt os en masse og lært os kapahaga, som er en slags dans med en poi, som er en bold på snor, lært os sange på Maori, mødt hans familie og venner og været i hans datters Maori børnehave, hvor vi har været med til at lære børnene der kapahaga.

I den børnehave jeg har været længst i, er alle velkommende, lige meget hvilken sociale, religiøse, politiske eller etniske gruppe/baggrund børnene og familien tilhører. Det gør også at de giver plads og rum til de forskellige kulturtræk i hverdagen. F.eks. hvis et barn ikke må se tv, spise med de andre børn, holde fødselsdage, jul, påske osv. så de er meget åbne over for de forskellige familiers kultur.

I børnehaven holder de ikke så mage højtider og fester andet en det vi selv kender til i Danmark som jul påske fødselsdage, Halloween osv. men det er kun hvis børnene har lyst. Fødselsdage holder de for det enkelte barn enten om morgen eller formiddag og det er kun når barnet fylder 5år og skal starte skole, og det gør de dagen efter deres fødselsdag. De for sunget en fødselsdags sang både på maori og på engelsk, derefter viser de en mappe som det enkelte barn har i børnehaven, hvor der i den tid de har været der, er skrevet nogen observationer og situationer barnet har oplevet. Der er også en masse billeder af barnet igennem tiden og tegninger barnet har lavet. De får også en lille mappe, hvor alle børnene har tegnet en tegning og til sidst et diplom på at de har gennemgået børnehaven. Julen er stort set det samme med at pynte børnehaven og et juletræ op. De har dog en jule parade hvor alle institutioner, skoler osv. pynter en lastbil med individuelle temaer og går i en lang parade ned af hovedgaden. I år er børnehavens tema jul om sommeren, hvor de tager udgangspunkt fra en bog der hedder ”A kiwi jingle belles” Hvor jeg er blevet sat til at tegne og male forsiden på bogen på et stort stykke pap, som skal side forrest på lastbilen. Alle mødes om aften Teachers, børn og forældre, hvor paraden starter kl. 20:00 og går sammen ved siden af lastbilen gennem hovedgaden.

Forældre og familie inddrages meget i institutionen, både med at få lastbilen dekorerede til paraden og mange andre højtider og forskellige aktiviteter for, at indsamle penge ind til børnehaven. De har en forælder eller en fra barnets familie til at hjælpe til i børnehaven hver dag både til at følge med i barnets hverdag og hjælpe med almindelige opgaver, dette skiftes de alle med der har et barn i børnehaven. De kan f.eks. hjælpe med at læse bøger, snakke med en gruppe børn, hjælpe til med specielle aktiviteter, hjælpe udenfor på legepladsen, observerer, hjælpe og guide børnene på en lærerig måde. De har også en komité på 12 forældre som hjælper med specielle opgaver og aktiviteter, og som de skriver i deres folder til nye børn og deres forældre, er der altid brug for flere forældre og at de altid kan starte i komitéen, og det er en god måde at socialisere sig og lære de andre forældre at kende og at det er en god måde at involverer sig mere i sit barns hverdag og udvikling.

I denne børnehave er der ikke en speciel institutions kultur, som f.eks. Steiner børnehave, maori, eller f.eks. en musikbørnehave, den kommer omkring mange forskellige områder som, musik og drama, videnskab, matematik, læsning og skrivning, fysisk, social og læring gennem leg. Børnehaven tilbyder hvert enkelt barn lærerige erfaringer og oplevelser, sociale relationer med andre børn og voksne ude for familien, som er vare taget af uddannet pædagoger. I New Zealand arbejder de ud fra en læreplan og hele deres læring er baseret ud fra den. De anerkender det enkelte barn og familie og i samarbejde med forældrene, beslutter de enkelte mål for barnet. Pædagogerne udvikler passende aktiviteter til det enkelte barn for at opnå deres mål. For at de kan bevise de forskellige mål og aktiviteter med det enkelte barn, bliver der taget billeder og skrevet ned og det hele bliver lagt i en mappe som hvert barn har.

 

1. rejsebrev

1. rejsebrev i New Zealand 

 At stå i Kastrup lufthavn og vente på at skulle af sted, var en meget specielt følelse. Følelsen var både glæde, fordi man har ventet mange måneder på at skulle af sted, og følelsen og tanken om først at komme tilbage til Danmark efter 6 måneder var meget mærkeligt og en skrammende tanke for mig, en følelse der er svært at beskrive. Dagen var d. 25-07-07, hvor flyet lettede kl. 15:45 og den første udfordring var på vej, da det for mig var min første oplevelse med at flyve. Efter over 30 timer havde vi nået vores destination, New Zealand på syd øen. Vi blev hentet af Julie i lufthaven i Nelson, og blev kørt en time mod syd, til en by som hedder Motueka. Ud over de mange indtryk vi allerede havde fået på vores lange rejse, blev vi lige bombarderet med endnu flere bare på vores lille tur, til familiens hus. Synet af New Zealands flotte natur med bjerge som skyder højt op i himlen, og ud over det var der også 10 timers tidsforskel fra Danmark og vinter med 10 grader om dagen og ned til 0 grader om natten. 

Vi startet med at bo hos en familie, som vi havde kontakt med inden vi forlod Danmark, en familie med mor og far og 2 drenge børn på 5 og 11 år. De bor i et nyt hus i den pæne del af byen. Det gode ved dette var at vi kunne spørge til en masse, så to spørgejørgener var landet i deres hjem. De havde hjulpet os med at finde en bil, som bestemt er nødvendig i dette land, hvis man skal rundt, da den offentlige trafik ikke lige er den bedste lige i denne del af landet. Første køre tur var som at starte forfra med at køre bil, da man køre i den forkerte side af vejen eller jeg mener i venstre side af vejen, så mange nye indtryk og tilvænninger fra start. Efter at havde boet hos familien i ca. 2 måneder, var det tid for os at finde vores eget sted at bo, af flere grunde. Vi fandt et lille hus, midt i en æble og kiwi plantage lidt ude for byen, hvor der også er plads til de besøgende vi med tiden ville få fra Danmark. 

 I den institution jeg skal være i det meste af tiden her i New Zealand, er en børnehave hvor de har børn fra 3-5 år. De har delt børnene op, så de store børn på 4-5 år er der om morgen og børnene fra 3-4 år er der om eftermiddagen. Når børnene bliver 4 år bliver de rykkede til morgen holdet og dagen efter deres 5 årrig fødselsdag kommer de i skole. Børnene har fri leg det meste af dagen på nær de 3 gange om dagen hvor de har samling, hvor pædagogerne (teather som de hedder her) lære børnene deres nationalsang, forskellige ord og sætninger på Maori, som er deres nationalsprog, forskellige sanglege, musik, drama osv. 

Det er et meget åbent og venligt befolkning man møder her i landet, som man lige skal vende sig lidt til da, man alle steder, om det er på posthuset, i en tøjforretning, i supermarked eller på en restaurant bliver spurt om hvordan man har det, og har med tiden lært at man bare skal sige at man har det godt og det altså ikke er ens livs historie de er ude efter. Toldmodighed er også en ting man må lære, da alting ikke lige går så hurtigt som der hjemme, men på den positive måde. De stresser ikke over deres hverdag, som man godt kunne lære en hel del af i Danmark.

  Vi har lært en hel del mennesker at kende her i området, og har socialiseret os en del i vores fritid. Vi har spillede basket boldt engang om ugen, vi går til Kapahaka om søndagen, en national dans hvor man står på en lang række og jonglere med en slags boldt på snor, og som vi også har opvist med til en stor fødselsdag, på festival, og skal igen til et arrangement med band og musik. 

 Vi har også oplevede New Zealands natur kræfter, med jordskælv der vækkede os en nat hvor sengen rystede og det hele rungede. Lyn og brag så dørene i huset klaprede og en tur med færgen fra nord til syd øen, hvor der var 8 meter høje bølger, og alle på færgen var syge og kastede op.

Ud over det, er det ikke så billigt som jeg havde regnet med, så på nuværende tidspunkt har jeg fået brugt de penge, der skulle havet været til hele turen, så jeg bliver nok nød til at sende en lille sød mail til banken. J 

 

institutionens pædagogik

Institutions pædagogik 

Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen.

 Der er to Teather (pædagoger) i børnehaven, og de begge har uddannelsen for Early Childhood som er børn fra 0-5 år og denne uddannelse tager 3 år. De har 6 praktikker af 5 uger på de 3 år, og ellers er de på skole. Når de er færdige med denne uddannelse kan de kun arbejde med børn fra 0-5 år. Ellers har de også studerende i børnehaven, og forældre der hjælper til. 

 Hvilken faggrupper udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark. 

Det arbejde som Teathers udfører i deres daglige arbejde, er det samme arbejde som pædagoger laver i Danmark hvis de arbejder i en børnehave. Men så rækker deres uddannelse heller ikke længere, inden for samme tidsramme som den danske pædagog, da den danske pædagog har et meget større arbejdsfelt at vælge imellem. 

 Hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet 

Der findes flere forskellige måder at få en uddannelse, som handler om det pædagogiske arbejde. 0-5år Early childhoot, 5-12år primary school, 13-17år Secondary school. Alle 3 uddannelser tager 3år, men hvis man har taget en af dem, og vil arbejde med ældre børn, tager det ”kun” 2 år, men det gør man normalt ikke. Man vælger fra starten af hvad det er man vil arbejde med, da man selv skal betale for hele uddannelsen, altså tage lån, arbejde ved siden af og enkelte får et scholarship (legat) til hjælp til uddannelsen.

  Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børnene. 

De har en overordnet som kommer hver 10 uge som godkender, følger op, laver observationer og iagttagelser på det arbejdet de gør med børnene. Børnene har individuelle bøger med billeder, historie fortælling og andre personlige succes og mål. Forældrene, billeder som bliver taget hen af dagen og vist på computer og de mange fælles møder.   

 Er den styret af en ”læseplan” forordninger.

 I New Zealand er pædagogikken styret af læseplaner, som blev udviklet i 1996. Til alle 3 aldre 0-5, 5-12 og 13-17 er der et curriculum (undervisningsplan, læseplan) som de skal arbejde efter. Lærerplanen for Early childhood, har 4 brede grundregler som er det centrale i undervisningsplanen. Empowerment: giver barnet en naturlig lyst til at lære og udvikle sig. Holistic Development: at man reflekter barnets holistiske måde at lære og udvikle sig på. Family and Community: Den brede vifte af familie og samfund som er en integreret del af undervisningsplanen. Relationships: børn som lærer gennem modtagelig og gensidig forhold til personer, steder og ting. Ud af disse 4 grundregler opstår der 5 krav og mål, som er: Well-being: velvære, at sikre, og beskytter barnets helbred og velvære. Belonging: tilhørsforhold, at både barnet og familien får en følelse af, at de er en del af institutionen. contribution: bidrag, hver barns mulighed for læring er lige og at der bliver sat pris på hver barns bidragelse. Communication: kommunikation, at barnets verbal og non verbal kommunikation bliver udviklet samt deres sprog og deres individuelle kultur bliver støttet og fremmet. Exploration: udforske, at barnet lærer gennem aktive udfoldelser og omgivelser og dette bliver udviklet på det naturlige, sociale og deres psykiske sans.

  Hvilke sider af læringen lægges der vægt på.

 Selvom de arbejder ud fra læreplanen, og de lægger vægt på det hele, er det dog de sociale færdigheder de lægger mest vægt på. De siger at hvis børnene ikke har de sociale færdigheder, kan det blive svært med alt andet. De har meget fokus på børnenes venskaber, selvtillid og selvsikkerhed hos den enkelte og i en gruppe og mange andre sociale færdigheder.   

Hvilken specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig. 

Det der gør mest indtryk på mig er, at de er meget længere fremme med læreplaner, og at det er hverdag for dem, at bruge den og arbejde efter den. Det der også gør et stort indtryk på mig er at de har et større engagement i børnehøjde. De har et mere naturligt overskud, og laver utrolig mange ting, som børnene er en del af. De er mere afslappet i deres natur og måden deres dage og uger er del op på, så de har mulighed for alt det praktiske når børnene ikke er der, gør også at der er 100% opmærksomhed på arbejdet med børnene. Det der også har gjort indtryk på mig er, at de har mest fokus på de sociale færdigheder, og ser mere på barnet som en helhed og ikke på enkelte specifikke færdigheder, som f.eks. at de skal være gode til at klippe med en saks, altså deres finmotorik, men mere på om barnet kan være social i situationen med andre børn.  

 Hvordan ser en typisk dag – uge ud 

I børnehaven er børnene del op, så de ældste, 4 til 5 år er der om morgen fra 8:30 – 12:00 og de mindste 3 til 4 år er der om eftermiddagen fra 12:45 – 15.15. En uge i børnehaven er del op, så mandag, tirsdag og torsdag er der både morgen og eftermiddags børn, og onsdag og fredag er det kun morgen børnene, og disse to dage er det til kl.12:30. Dagen starter med at personalet kommer en halv time før, og gør alt klar, så børnene kan gå direkte i gang med at lege, spille, male, tegne eller hvad de nu har lyst til, altså fri leg. Kl. 9:00 er der samling som de kalder enten circle time eller mat time, da de samles på en stor måtte som er midt i institutionen, og står i en rundkreds. Her starter de altid med, at synge den New Zealandske national sang med børnene, og derefter siger hvem de er på Maori. Der efter laver de forskellige ting med børnene f.eks. fortæller om dagens program, hvis der er noget specielt på dagen, musik lege, læser historier, lære om forskellige ting som, vejret, ugedage og tæller, dette lære de både på engelsk og på Maori, og mange andre ting. Kl. 09:15 samles de i små grupper og har fokus på aktuelle emner, som f.eks. deres tur til bandstationen, og gør meget ud af at snakke om turen, vise billeder som børnene selv har taget, skrive ned og optager børnene på mp3 afspiller. Dette sætter de sammen til en historie fortælling med børnenes forklaringer, og billeder, som der efter bliver lagt på computeren, og sat til deres tv, så både de og forældrene kan se det. Om Onsdagen laver de drama i grupperne og fredag har de musik. Kl. 10:00 er der mulighed for at børnene kan side og få lidt frugt, som de kalder morning tea time og ellers er det fri leg til kl.11:00. Der efter rydder de op, altså Tidy op time, og her sætter de en sang på, hvor der bliver sunget om tidy op time. Kl. 11:15 har de samling igen (mat time), hvor de igen laver en masse forskellige ting med børnene, og kl.11:30 er det frokost, hvor de enten sidder inden for på den store måtte eller uden for, hvis vejret er til det. Kl. 12:00 slutter de af og børnene bliver hentet. Fra ca. kl.12:15 er det frokost for personalet, og kl. 12:45 starter eftermiddages børnene, og det hele starter forfra. Kl. 12:45 fri leg, kl.14:00 samling (mat time), kl. 14:20 frugt, og fri leg til kl. 15:00 hvor det igen er tidy op time, og de bliver hentet ca. kl.15:15, og dagen slutter af for personalet kl. ca. 16:00.  De dage hvor der kun er morgen børn, altså onsdag og fredag, og derfor ikke er nogen børn fra kl. 13:00, laver personalet en masse praktiske ting, så dette ikke også skal gøres på dagen, hvor børnene også er der. De har i alt 8 timer på en uge til at få lavet børnenes bøger, med historie fortællinger, holder møder og mange andre praktiske ting.  En til to gange om måneden, kommer der en kvinde fra det lokale bibliotek, og laver nogen sanglege og læser bøger op for børnene, andre gange tager de op til biblioteket og får læst historier op. Dette har stået på de sidste 3 år. De har også sports dag, hvor de igen tager af sted, til en stor plæne, hvor der kommer en ude fra og laver en masse fysiske lege med børnene. Når børnene skal på tur er det lidt mere kompliceret. Man kan ikke bare tage af sted hvis de får lyst, der bliver lavet en seddel hvor der fra punkt til punkt skal skrives hvor de tager hen, hvor lang tid det tage at gå til destinationen, om de skal krydse en vej og hvor mange gange, hvor lang tid de skal være der og på samme måde turen tilbage. Og denne skal alle forældrene underskrive. De skal være 1 voksen til 8 børn, hvis de ikke krydser en vej, 1 voksen til 4 børn hvis de krydser en vej, 1 voksen til 2 børn hvis de skal på stranden og 1 voksen til 1 barn, hvis de skal i vandet med dem. Det vil sige at der altid er en masse forældre der er med på tur, for ellers kan det ikke lade sig gøre. Sidste tur vi var af sted var der omkring 28 børn og 12 voksne.

  

 

brev til mig selv

Tanker før rejsen