Her i New Zealand er der mange forskellige kultur grupper, da alle nationaliteter stort set er velkommende her i landet. Sådan virker det i hver faldt, da næsten lige meget hvem man kommer i snak med er enten hel eller halv fra et andet land, som er flyttet her til, blevet gift osv. men den gruppe der oprindelig stammer fra New Zealand er Maori gruppen, men der er kun ca. 15 % i New Zealand som kan kalde sig Maori, og det må man hvis man har 30 % Maori i blodet. Det er utrolig spænende at høre og lære om denne kultur. Vi har bestemt gjort hvad vi kunne for det, ind til videre, da vi har en rigtig god ven som er fuldblods Maori. Han har fortalt os en masse og lært os kapahaga, som er en slags dans med en poi, som er en bold på snor, lært os sange på Maori, mødt hans familie og venner og været i hans datters Maori børnehave, hvor vi har været med til at lære børnene der kapahaga.
I den børnehave jeg har været længst i, er alle velkommende, lige meget hvilken sociale, religiøse, politiske eller etniske gruppe/baggrund børnene og familien tilhører. Det gør også at de giver plads og rum til de forskellige kulturtræk i hverdagen. F.eks. hvis et barn ikke må se tv, spise med de andre børn, holde fødselsdage, jul, påske osv. så de er meget åbne over for de forskellige familiers kultur.
I børnehaven holder de ikke så mage højtider og fester andet en det vi selv kender til i Danmark som jul påske fødselsdage, Halloween osv. men det er kun hvis børnene har lyst. Fødselsdage holder de for det enkelte barn enten om morgen eller formiddag og det er kun når barnet fylder 5år og skal starte skole, og det gør de dagen efter deres fødselsdag. De for sunget en fødselsdags sang både på maori og på engelsk, derefter viser de en mappe som det enkelte barn har i børnehaven, hvor der i den tid de har været der, er skrevet nogen observationer og situationer barnet har oplevet. Der er også en masse billeder af barnet igennem tiden og tegninger barnet har lavet. De får også en lille mappe, hvor alle børnene har tegnet en tegning og til sidst et diplom på at de har gennemgået børnehaven. Julen er stort set det samme med at pynte børnehaven og et juletræ op. De har dog en jule parade hvor alle institutioner, skoler osv. pynter en lastbil med individuelle temaer og går i en lang parade ned af hovedgaden. I år er børnehavens tema jul om sommeren, hvor de tager udgangspunkt fra en bog der hedder ”A kiwi jingle belles” Hvor jeg er blevet sat til at tegne og male forsiden på bogen på et stort stykke pap, som skal side forrest på lastbilen. Alle mødes om aften Teachers, børn og forældre, hvor paraden starter kl. 20:00 og går sammen ved siden af lastbilen gennem hovedgaden.
Forældre og familie inddrages meget i institutionen, både med at få lastbilen dekorerede til paraden og mange andre højtider og forskellige aktiviteter for, at indsamle penge ind til børnehaven. De har en forælder eller en fra barnets familie til at hjælpe til i børnehaven hver dag både til at følge med i barnets hverdag og hjælpe med almindelige opgaver, dette skiftes de alle med der har et barn i børnehaven. De kan f.eks. hjælpe med at læse bøger, snakke med en gruppe børn, hjælpe til med specielle aktiviteter, hjælpe udenfor på legepladsen, observerer, hjælpe og guide børnene på en lærerig måde. De har også en komité på 12 forældre som hjælper med specielle opgaver og aktiviteter, og som de skriver i deres folder til nye børn og deres forældre, er der altid brug for flere forældre og at de altid kan starte i komitéen, og det er en god måde at socialisere sig og lære de andre forældre at kende og at det er en god måde at involverer sig mere i sit barns hverdag og udvikling.
I denne børnehave er der ikke en speciel institutions kultur, som f.eks. Steiner børnehave, maori, eller f.eks. en musikbørnehave, den kommer omkring mange forskellige områder som, musik og drama, videnskab, matematik, læsning og skrivning, fysisk, social og læring gennem leg. Børnehaven tilbyder hvert enkelt barn lærerige erfaringer og oplevelser, sociale relationer med andre børn og voksne ude for familien, som er vare taget af uddannet pædagoger. I New Zealand arbejder de ud fra en læreplan og hele deres læring er baseret ud fra den. De anerkender det enkelte barn og familie og i samarbejde med forældrene, beslutter de enkelte mål for barnet. Pædagogerne udvikler passende aktiviteter til det enkelte barn for at opnå deres mål. For at de kan bevise de forskellige mål og aktiviteter med det enkelte barn, bliver der taget billeder og skrevet ned og det hele bliver lagt i en mappe som hvert barn har.