Institutions pædagogik
Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen.
Der er to Teather (pædagoger) i børnehaven, og de begge har uddannelsen for Early Childhood som er børn fra 0-5 år og denne uddannelse tager 3 år. De har 6 praktikker af 5 uger på de 3 år, og ellers er de på skole. Når de er færdige med denne uddannelse kan de kun arbejde med børn fra 0-5 år. Ellers har de også studerende i børnehaven, og forældre der hjælper til.
Hvilken faggrupper udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark.
Det arbejde som Teathers udfører i deres daglige arbejde, er det samme arbejde som pædagoger laver i Danmark hvis de arbejder i en børnehave. Men så rækker deres uddannelse heller ikke længere, inden for samme tidsramme som den danske pædagog, da den danske pædagog har et meget større arbejdsfelt at vælge imellem.
Hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet
Der findes flere forskellige måder at få en uddannelse, som handler om det pædagogiske arbejde. 0-5år Early childhoot, 5-12år primary school, 13-17år Secondary school. Alle 3 uddannelser tager 3år, men hvis man har taget en af dem, og vil arbejde med ældre børn, tager det ”kun” 2 år, men det gør man normalt ikke. Man vælger fra starten af hvad det er man vil arbejde med, da man selv skal betale for hele uddannelsen, altså tage lån, arbejde ved siden af og enkelte får et scholarship (legat) til hjælp til uddannelsen.
Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børnene.
De har en overordnet som kommer hver 10 uge som godkender, følger op, laver observationer og iagttagelser på det arbejdet de gør med børnene. Børnene har individuelle bøger med billeder, historie fortælling og andre personlige succes og mål. Forældrene, billeder som bliver taget hen af dagen og vist på computer og de mange fælles møder.
Er den styret af en ”læseplan” forordninger.
I New Zealand er pædagogikken styret af læseplaner, som blev udviklet i 1996. Til alle 3 aldre 0-5, 5-12 og 13-17 er der et curriculum (undervisningsplan, læseplan) som de skal arbejde efter. Lærerplanen for Early childhood, har 4 brede grundregler som er det centrale i undervisningsplanen. Empowerment: giver barnet en naturlig lyst til at lære og udvikle sig. Holistic Development: at man reflekter barnets holistiske måde at lære og udvikle sig på. Family and Community: Den brede vifte af familie og samfund som er en integreret del af undervisningsplanen. Relationships: børn som lærer gennem modtagelig og gensidig forhold til personer, steder og ting. Ud af disse 4 grundregler opstår der 5 krav og mål, som er: Well-being: velvære, at sikre, og beskytter barnets helbred og velvære. Belonging: tilhørsforhold, at både barnet og familien får en følelse af, at de er en del af institutionen. contribution: bidrag, hver barns mulighed for læring er lige og at der bliver sat pris på hver barns bidragelse. Communication: kommunikation, at barnets verbal og non verbal kommunikation bliver udviklet samt deres sprog og deres individuelle kultur bliver støttet og fremmet. Exploration: udforske, at barnet lærer gennem aktive udfoldelser og omgivelser og dette bliver udviklet på det naturlige, sociale og deres psykiske sans.
Hvilke sider af læringen lægges der vægt på.
Selvom de arbejder ud fra læreplanen, og de lægger vægt på det hele, er det dog de sociale færdigheder de lægger mest vægt på. De siger at hvis børnene ikke har de sociale færdigheder, kan det blive svært med alt andet. De har meget fokus på børnenes venskaber, selvtillid og selvsikkerhed hos den enkelte og i en gruppe og mange andre sociale færdigheder.
Hvilken specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig.
Det der gør mest indtryk på mig er, at de er meget længere fremme med læreplaner, og at det er hverdag for dem, at bruge den og arbejde efter den. Det der også gør et stort indtryk på mig er at de har et større engagement i børnehøjde. De har et mere naturligt overskud, og laver utrolig mange ting, som børnene er en del af. De er mere afslappet i deres natur og måden deres dage og uger er del op på, så de har mulighed for alt det praktiske når børnene ikke er der, gør også at der er 100% opmærksomhed på arbejdet med børnene. Det der også har gjort indtryk på mig er, at de har mest fokus på de sociale færdigheder, og ser mere på barnet som en helhed og ikke på enkelte specifikke færdigheder, som f.eks. at de skal være gode til at klippe med en saks, altså deres finmotorik, men mere på om barnet kan være social i situationen med andre børn.
Hvordan ser en typisk dag – uge ud
I børnehaven er børnene del op, så de ældste, 4 til 5 år er der om morgen fra 8:30 – 12:00 og de mindste 3 til 4 år er der om eftermiddagen fra 12:45 – 15.15. En uge i børnehaven er del op, så mandag, tirsdag og torsdag er der både morgen og eftermiddags børn, og onsdag og fredag er det kun morgen børnene, og disse to dage er det til kl.12:30. Dagen starter med at personalet kommer en halv time før, og gør alt klar, så børnene kan gå direkte i gang med at lege, spille, male, tegne eller hvad de nu har lyst til, altså fri leg. Kl. 9:00 er der samling som de kalder enten circle time eller mat time, da de samles på en stor måtte som er midt i institutionen, og står i en rundkreds. Her starter de altid med, at synge den New Zealandske national sang med børnene, og derefter siger hvem de er på Maori. Der efter laver de forskellige ting med børnene f.eks. fortæller om dagens program, hvis der er noget specielt på dagen, musik lege, læser historier, lære om forskellige ting som, vejret, ugedage og tæller, dette lære de både på engelsk og på Maori, og mange andre ting. Kl. 09:15 samles de i små grupper og har fokus på aktuelle emner, som f.eks. deres tur til bandstationen, og gør meget ud af at snakke om turen, vise billeder som børnene selv har taget, skrive ned og optager børnene på mp3 afspiller. Dette sætter de sammen til en historie fortælling med børnenes forklaringer, og billeder, som der efter bliver lagt på computeren, og sat til deres tv, så både de og forældrene kan se det. Om Onsdagen laver de drama i grupperne og fredag har de musik. Kl. 10:00 er der mulighed for at børnene kan side og få lidt frugt, som de kalder morning tea time og ellers er det fri leg til kl.11:00. Der efter rydder de op, altså Tidy op time, og her sætter de en sang på, hvor der bliver sunget om tidy op time. Kl. 11:15 har de samling igen (mat time), hvor de igen laver en masse forskellige ting med børnene, og kl.11:30 er det frokost, hvor de enten sidder inden for på den store måtte eller uden for, hvis vejret er til det. Kl. 12:00 slutter de af og børnene bliver hentet. Fra ca. kl.12:15 er det frokost for personalet, og kl. 12:45 starter eftermiddages børnene, og det hele starter forfra. Kl. 12:45 fri leg, kl.14:00 samling (mat time), kl. 14:20 frugt, og fri leg til kl. 15:00 hvor det igen er tidy op time, og de bliver hentet ca. kl.15:15, og dagen slutter af for personalet kl. ca. 16:00. De dage hvor der kun er morgen børn, altså onsdag og fredag, og derfor ikke er nogen børn fra kl. 13:00, laver personalet en masse praktiske ting, så dette ikke også skal gøres på dagen, hvor børnene også er der. De har i alt 8 timer på en uge til at få lavet børnenes bøger, med historie fortællinger, holder møder og mange andre praktiske ting. En til to gange om måneden, kommer der en kvinde fra det lokale bibliotek, og laver nogen sanglege og læser bøger op for børnene, andre gange tager de op til biblioteket og får læst historier op. Dette har stået på de sidste 3 år. De har også sports dag, hvor de igen tager af sted, til en stor plæne, hvor der kommer en ude fra og laver en masse fysiske lege med børnene. Når børnene skal på tur er det lidt mere kompliceret. Man kan ikke bare tage af sted hvis de får lyst, der bliver lavet en seddel hvor der fra punkt til punkt skal skrives hvor de tager hen, hvor lang tid det tage at gå til destinationen, om de skal krydse en vej og hvor mange gange, hvor lang tid de skal være der og på samme måde turen tilbage. Og denne skal alle forældrene underskrive. De skal være 1 voksen til 8 børn, hvis de ikke krydser en vej, 1 voksen til 4 børn hvis de krydser en vej, 1 voksen til 2 børn hvis de skal på stranden og 1 voksen til 1 barn, hvis de skal i vandet med dem. Det vil sige at der altid er en masse forældre der er med på tur, for ellers kan det ikke lade sig gøre. Sidste tur vi var af sted var der omkring 28 børn og 12 voksne.